Menu

Fra Sydafrika til FA 2000

image
04. januar 2022 kl. 14:28
Ny cheftræner til U13-talent på plads.
Med øjeblikkelig virkning har FA 2000 ansat 25-årige Mads Pilholm som ny cheftræner for klubbens U13-talent på drengesiden.

Til daglig studerer han idræt på Københavns Universitet og han er netop er hjemvendt fra et udvekslingsophold i Sydafrika. I sin trænerkarriere har han været forbi flotte adresser som understreger kvaliteten af hans evner. Her har han trænet i FCK på 2008-årgangen som assistent første halvår, da de var U12 og som cheftræner andet halvår på U12. På U13 var han assistenttræner. Før da var han en del af B1903 og et enkelt år i AGF. I begge klubber også på 2008-årgangen. 

"Jeg kender Mads Pilholm indgående både som træner og menneske. Det er derfor med stor glæde, at vi har kunne tilknytte ham FA 2000, da jeg ser hans menneskelige værdier og sportslige ambitioner som et perfekt match af hvor vi er som klub og hvor vi gerne vil hen. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Mads Pilholm før og jeg er glad for, at vores gode kontakt har gjort at vi igen kan få et samarbejde på plads til glæde for FA 2000.", udtaler Klubchef Mads Agner Veng.

Om skiftet til FA 2000 udtaler Mads Pilholm:

"Det mest attraktive ved FA 2000 er, at det er en klub med et stort potentiale. Det ligger centralt i København, hvilket allerede afspejles i klubbens medlemstal. Men vigtigere endnu, så er der mange unge og ambitiøse ledere og trænere i klubben, som arbejder hårdt på at forløse det potentiale klubben har. Den proces og det fantastiske miljø og sammenhold der er i klubben glæder jeg mig over at blive en del af."

Mads Pilhom er indehaver af en DBU B-licens og skal påbegynde DBU's fodboldanalytikeruddannelse her i januar 2022. 

Luk