Menu

Stærk forsvarer ny mand i den blå trøje

image
Steffen Dam
03. august 2023 kl. 19:12

I de kommende par dage vil vi præsentere de nye spillere på vores hold i 2. division. Vi har allerede præsenteret Hocine Derrar, og nu er turen så kommet til 23-årige Marcus Hørbye. Den stærke midterforsvarer er kommet til fra AB, hvor han har spillet 57 kampe i 2. division for Gladsaxe-klubben, inden turen nu er gået til Frederiksberg.

"Efter Ricky Gotland stoppede, har vi været på jagt efter en duelstærk stopper, som kan supplere vores nuværende trup, og det mener vi nu vi har fundet i Marcus Hørbye. For han er stærk i duellerne, har en god pasningsfod, og er også farlig på offensive standarder, hvor han lavede fem mål i AB netop derfra, hvilket er ret pænt for en midterforsvarer. Så jeg er rigtig glad for, at Marcus nu er en del af FA 2000," siger sportschef Steffen Dam.

Marcus Hørbye har været hele sin seniortid i AB og var også som ungdomsspiller i klubben - hvor han på U19-holdet blev trænet af vores nuværende cheftræner Jonas Hjortshøj.

Luk