Menu

Anføreren bliver et år mere

image
Steffen Dam
28. juli 2023 kl. 09:17

Anfører Michael Jonssen har været en vigtig brik på FA 2000-mandskabet de seneste mange sæsoner, og det bliver han også i den kommende sæson. I hvert fald har han sat sin signatur på en étårig forlængelse af kontrakten, og er dermed også en del af holdet i hele sæsonen i 2. division. Nyheden kommer i slipstrømmen af forlængelserne med Lucas Simonsen og Oliver Tølbøll Rimmen og er et udtryk for den strategi om kontinuitet, som FA 2000 praktiserer.

"Michael Jonssen er både på og udenfor banen en fantastisk ambassadør for klubben, og derfor er jeg virkelig glad for, at han også er en del af holdet i den kommende sæson. Vi tror meget på kontinuitet og den udvikling af relationer, der kommer i og med en gruppe udvikler sig sammen. Derfor er det godt nyt, at den vigtigste mand i forhold til det også er her det næste år, og det er et vigtigt signal i forhold til hvad vi vil som klub," siger sportschef Steffen Dam.

Han har tidligere været en del af FC Københavns ungdomsafdeling, mens seniorkarrieren bød på stop i B 93, tyske Malchower SV og Solrød FC, inden turen i sommeren 2017 gik til Frederiksberg og FA 2000. 

Luk