Menu

Stærk indsats gav point i svær udekamp

image Foto: Fremad Amager
Steffen Dam
18. marts 2024 kl. 11:00

FA 2000 er stadig både ubesejret og uden mål imod siden nytår efter det blev til et enkelt point fredag aften mod Fremad Amager. Hele 1.312 tilskuere kunne se de to hold spille en intens kamp uden mål, hvor FA 2000 var bedst i de første 45 minutter, men hvor værterne kom bedre med efter pausen og derfor må resultatet siges at være meget retfærdigt.

Fra kampens start kunne man se de på dagen rødklædte FA 2000-spillere komme ud med en masse energi og lyst til at spille fodbold. Allerede efter to minutter kastede det kampens første chance af sig, da Sami Jalal Karchoud brød igennem, men Mikkel Andersen i Fremad Amagers mål fik reddet forsøget. Det var startskuddet til en rigtig flot start på kampen, hvor gæsterne var mest på bolden og spillede bedst.

Værterne kom kun til afslutninger, når FA 2000 lavede fejl i opspillet som efter et kvarters spil, men uden at det for alvor blev farligt. Vi skulle dog hen til fem minutter pausen før kampens første rigtigt store chance kom. Ilias Hassan brød flot igennem på højresiden og lagde bolden ind til en fuldstændig blank Casper Holmelund, men desværre fik den unge frontløber ikke ordentligt træf på afslutningen på kanten af det lille felt - det havde ellers været en helt fortjent føring ud fra kampens udvikling på det tidspunkt.

Kort efter havde Oskar Høybye også en god afslutningsmulighed, mens Fremad Amagers eneste nævneværdige mulighed var en afrettet afslutning fra Matin Al-Atlassi, der gik til hjørnespark. Selv om spillet nu foregik mere på Fremad Amagers præmisser, var FA 2000 slet ikke uden muligheder for at score. Et hjørnespark midt i halvlegen dumpede ned for fødderne af Oliver Tølbøll Rimmen, men fra kort afstand skød han desværre over mål.

Der var også et par appeller for straffespark fra gæsterne, hvor den ene af dem godt kunne ligne en kriminel handling, mens Fremad Amager havde optræk til muligheden uden dog at det heller kunne kaste scoringer af sig. Alt i alt en ganske løfterig kamp, som med lidt mere skarphed havde kastet tre point af sig. Det var i øvrigt første gang siden hjemmekampen mod Næsby for et år siden, at FA 2000 spillede en kamp uden scoringer.

Fremad Amager - FA 2000 0-0

Luk