Menu

Smalt nederlag i første testkamp

image
23. juli 2022 kl. 15:31
Lørdag den 23.juli mødte FA 2000 de hvidklædte fra HIK. Kampen endte med et smalt nederlag på 0-1.

Ny cheftræner, ny formation og ny spillestil. Alle de ting som er blevet øvet i de to første uger af opstarten på FA 2000s 1.senior skulle stå sin prøve mod et stærkt HIK mandskab som til daglig spiller i 2.division.

Det var på forhånd bestemt, at alle spillere skulle have chancen. Derfor var der udtaget 22 mand som dannede to 11-mands hold. I første halvleg spillede følgende: 

                      C. Kromann

T.Hesche - D.Bøggild - M.Dominique - C.Grumme

            L.Clausen - J.Rosfeldt

C.Holmegaard - C.Toftdahl - L.Svensson

                     J.Jørgensen

Det blev en tæt første halvleg, hvor FA 2000 var under pres den første halvdel af kampen. Derefter kom holdet langsomt op i et spillemæssigt gear, som gjorde at kampen blev mere lige. Desværre bragte HIK sig foran på et afrettet skud, som målmanden ikke kunne tage. 

I anden halvleg skiftede FA 2000 hele holdet ud og startede 2.halvleg med: 

                     F.Hansen

A.Milner - V.Bache - W.Peitersen - F.Antonsen

            J.Andersen - L.Simonsen

O.Rimmen - E.Lorenzo - A.Shah

                    J.Nordmark

Her fik FA 2000 overtaget og begyndte at være mere spilstyrende. Desværre blev det ikke til nogle scoringer på trods af flere flotte forsøg og et brag på stolpen af Lucas Simonsen. 

Kampen endte derfor med et smalt nederlag hvor alle kom i spil. Næste testkamp for holdet er tirsdag den 26.juli på udebane mod Brønshøj kl.18:30. 

Luk