Menu

FA 2000 skriver kontrakt med Lucas Simonsen

image
09. marts 2021 kl. 15:10

I starten af 2021 tog FA 2000 næste skridt i klubbens rivende udvikling. Nemlig ved at blive tilldelt kontrakttilladelse fra DBU. Dette har den betydning, at der nu må skrives kontrakter med eksisterende og kommende spillere, samt leje spillere fra andre klubber, hvis man ønsker det.

Det har klubbens bestyrelse vurderet var aktuelt og derfor har Lucas Simonsen skrevet under på en kontrakt som gælder frem til sommeren 2022.  

Om kontraktunderskrivelsen udtaler Formand Tommy Burmeister Madsen:

”Lucas er udover, at være en super dygtig fodboldspiller også en person, som har de rigtige værdier. Vi er derfor både glade og stolte over, at vi har skrevet under på en kontrakt, som betyder at Lucas som udgangspunkt er en del af FA 2000 det næste 1,5 år.”

FA 2000s 1.senior starter sæsonen op igen lørdag den 13.marts kl.13:00 ude mod FC Roskilde.

Luk