Vores pigeafdeling vokser og vi har brug for flere trænere!

Vores pigeafdeling vokser og vi har brug for flere trænere!
I FA2000 har vi en ambition om at udvikle et tilbud, der kan rumme såvel de fleste som de bedste! Vi har et inspirerende og unikt fodbold- og klubmiljø på Frederiksberg, der gennem det seneste har været i kraftig vækst!
Flere spillere kræver flere trænere – og nu har du chancen for at blive en del af vores passionerede trænerteams.
Vi har brug for trænere til spillere med meget forskelligt niveau og alder. Du vil blive en del af et trænerteam, og vi har brug for dig uanset om du kan træne 1, 2 eller 3 gange om ugen.
Vi søger trænere til følgende hold:
- Årgang 2014-2015
- Årgang 2012/2013 - trænere til nybegyndere/mindre øvede og øvede
- Årgang 2010/2011 - trænere til nybegyndere/mindre øvede og til øvede
Som træner i FA2000 får du masser af oplevelser, ansvar, fodboldfaglig sparring og bliver en del af en klub, hvor vi også har fokus på fællesskabet udenfor banen.
Du får tøjpakke, mulighed for træneruddannelse, adgang til øvelsesdatabaser og mulighed for skattefri godtgørelse.
Vi har brug for både erfarne trænere samt mere uprøvede kræfter - det vigtige er, at du er drevet af en lyst til at lære fra dig, kan inspirere og motivere vores spillere og ikke mindst give passionen for fodbold og fællesskab videre.
Skriv til Jesper Westermann på jw@fa2000.dk og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig som træner i FA2000!
Vi ser frem til at høre fra dig