Antonia Dearden rejser hjem
Antonia der har været tilknyttet klubben siden oktober 2024 må desværre mod egen og klubbens vilje afbryde samarbejdet da Antonia ikke har fået forlænget sin arbejdstilladelse der i første omgang blev udstedt ved hendes tiltrædelse i 2024.
Antonia har haft flere roller i klubben både som assistent træner i Drenge Talent men også ledende roller i pigeafdelingen som Børneudviklingstræner, Head of Coaching samt cheftræner for 1. Kvindesenior.
Gennem Antonias vedholdende og kvalificerede indsats har hun bidraget til at organisere og optimere klubbens pige- og kvindefodbold til nye højder.
Antonia vil blive en savnet figur i klubben der på en trist baggrund altså nu må rejse hjem til England.
Antonia udtaler:
"Jeg er utrolig skuffet og ked af at samarbejdet må afsluttes på denne måde. FA 2000 og klubbens mange engagerede frivillige og ikke mindst medlemmer har givet mig mange gode oplevelser og erfaringer som jeg ikke vil glemme.
Jeg ser frem til at følge klubbens og spillernes videre udvikling fra England og ønsker alle masser af succes både på og udenfor banen."
Vi ønsker Antonia alt det bedste i fremover og håber at vores veje igen vil mødes i fremtiden.