Sydbank styrker sit engagement i FA 2000

Sydbank der i forvejen gennem flere år har været sponsor på klubbens trænertøj kommer i fremtiden også til at pryde maven hos vores mange børne- og ungdomsspillere.
Når nye medlemmer indmelder sig i klubben, modtager de en velkomstpakke bestående af en t-shirt, rygsæk og drikkedunk. Sydbank vil fremover være at finde på maven af t-shirten og udvider dermed sit engagement i FA 2000.
Daglig Leder Allan Hansen udtaler "vi er glade for at Sydbank har valgt at udbygge deres støtte til klubben ved også at være synlige på maven af vores mange drenge- og pigespillere. Sydbank har været en god partner for os gennem længere tid med deres investeringer i trænertøjet samt flere fondsbidrag til forskellige projekter i klubben. Med denne aftale udbygges samarbejdet yderligere hvilket understreger begge parters tilfredshed med det hidtidige forløb.
