Menu

Karim El Haddouchi skriver kontrakt med FA 2000

image
Redaktionen
27. juni 2024 kl. 14:20

Bestæbelserne på at sikre et slagkraftigt hold i 3. division er i fuld gang, og i den forbindelse er det en fantastisk nyhed at kunne meddele, at Karim El Haddouchi har skrevet under på en kontrakt gældende for den kommende sæson.

Efter tilgangen fra Vanløse for to år siden, har Karim El Haddouchi udviklet sig til lidt af en nøglebrik på FA 2000-mandskabet, hvor han på den centrale midtbane har været en af de bedste spillere i den forgangne sæson og været i rivende udvikling - og den udvikling skal altså også foregå i den blå trøje de næste 12 måneder.

- Det har været en klar prioritet at få en aftale på plads med Karim. Både på og udenfor banen er han en fantastisk ambassadør for klubben, og han viste i foråret, hvor stort potentialet er. Det tror vi på, at vi kan forløse i endnu højere grad i den kommende sæson, siger sportschef Steffen Dam.

Karim El Haddouchi spillede 24 kampe i den forgangne sæson, hvor det blev til tre scoringer - alle tre sat ind i foråret. I alt er det blevet til 42 kampe i FA 2000-trøjen.

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk