Menu

2. senior jagter vigtige point mod rivalerne fra FB

image
27. marts 2025 kl. 11:32

Lørdag den 29. marts kl. 14.00 spiller FA2000’s 2. senior en af sæsonens mest spændingsfyldte kampe, når de møder Frederiksberg Boldklub i Københavnerserien. Det er ikke bare en kamp om tre point – det er et ægte lokalopgør med intensitet, historie og tabellen på spil.

FA2000, Skovshoved og FB har alle 30 point og ligger side om side i toppen af rækken. Skovshoved indtager førstepladsen, FB er nummer to, og FA2000 jagter dem begge fra tredjepladsen. Det her kan være et af de opgør, som kan få afgørende betydning for resten af sæsonen.

Men det er mere end bare et topbrag. FA2000 og FB har en helt særlig relation. Vores to klubber ligger bogstaveligt talt overfor hinanden, vi deler baner og hjemmebane – og netop derfor er kampene mellem klubberne altid præget af ekstra spænding og vilje til at vinde.

Kampen spilles lørdag den 29. marts kl. 14.00 på Frederiksberg Stadion. Vi håber at se mange FA’ere på tribunen til at bakke drengene op i kampen om de 3 point .

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk