Menu

Mindeord om Flemming Gråkær Larsen

image
John Stevns Henriksen, Seniorformand
14. april 2025 kl. 14:43

Vi har med stor sorg modtaget beskeden om, at Flemming Gråkær Larsen er gået bort. Flemming voksede op i Svømmehalskvarteret og gik på Skole på Lollandsvej. Han var en ægte Dalgas-dreng, som både spillede fodbold i Dalgas og senere i FA 2000. Han også gjorde en stor indsats som træner og holdleder for Dalgas 2. senior. Flemming var gennem mange år intern revisor for FA 2000 og altid parat med en hjælpende hånd – især når Falkene havde brug for det.

Hans tilgang til livet var præget af varme, godt humør og positiv energi. Han spillede fodbold helt frem til sygdommen satte en stopper for det. Efter et langt arbejdsliv i Jyske Bank var han gået på pension og nød tilværelsen med sin hustru Vibeke.

Flemming efterlader sig Vibeke (Viv) og sønnen Martin. Han vil blive savnet af mange.
Æret være hans minde.

Flemmings bisættelse vil foregå torsdag den 24. april 2025 kl. 12:00 i Lindevangskirken på Peter Bangs Vej.

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk