Menu

To klublegender takker af på divisionsholdet

image
Redaktionen
04. august 2024 kl. 13:27

En epoke sluttede i forbindelse med kampen mellem FA 2000 og Sundby Boldklub i går i 3. division. For ved samme lejlighed sagde vi nemlig ”tak for denne gang” til Lucas Simonsen og Mads Lange, som er de to spillere med flest kampe for klubbens bedste mandskab i hvert fald i nyere tid.

Lucas Simonsen med 181 kampe og Mads Lange med 178 kampe har om nogen spillet en væsentlig rolle i den opstigning gennem rækkerne, som FA 2000 har været på igennem de seneste år. Faktisk var Mads Lange med nede og vende i Københavnsserien, mens Lucas Simonsen kom til lidt senere, dengang FA 2000 var nyoprykket i Danmarksserien i 2017.

Desværre er tiden ikke længere til fodbold på topplan. Både øget arbejdsbyrder og studiestart gør, at det i hvert fald for nu er et farvel til fodbold på divisionsplan for de to spillere, i hvert fald for denne omgang.

- Det er to legender set med FA 2000-briller, som vi siger farvel til nu. Både på og udenfor banen har Lucas og Lange været fantastiske ambassadører for vores klub, og det at de begge er nået over 175 kampe viser også en loyalitet og en kærlighed til vores klub. De vil naturligvis altid være velkomne, og hvis lysten og tiden til topfodbold skulle komme tilbage, giver de mig bare et kald, siger sportschef Steffen Dam.

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk