Ses vi 12/9-2020

To kampe - mod Avarta(hjemme) og Skovshoved(ude) har resulteret i 4 point og er bestemt en godkendt start på den nye turnering i 2 division Øst.
Alle kampe er nye udfordringer og lørdagens opgør mod oprykkerne fra AB Tårnby er en ny af slagsen, hvor vi ikke har det store kendskab til holdet, men konstaterer at de har flere spillere med divisionserfaring.
FA 2000 skal være på fra første fløjt og levere endnu en indsats på højt niveau, så er muligheden for nye 3 point er til stede.
FA 2000 byder spillere, trænerteam og tilhængere af AB Tårnby velkommen til Frederiksberg Idrætspark med ønsket om en fair kamp og må det bedste hold vinde.
Vi håber at mange fra klubben vil komme og støtte klubbens Flagskib. Det er dog under mange forholdsregler, at vi kan invitere tilskuere til kampen.
-Der må på stadion maksimalt være 500 personer inklusiv aktører og personale, antallet af tilskuere er herefter bestemt af antal mulige siddepladser.
-Kom i god tid så der ikke opstår kø ved indgangen, de afmærkede respektafstande skal overholdes.
-Alle af DBU uddelte gratis adgangskort er annulleret. Scouts vil kun blive lukket ind såfremt der er plads.
-Kampen er forbeholdt hjemmeholdets tilskuere, som vil blive prioriteret.
-Man får anvist en siddeplads, som skal benyttes under hele kampen, og kun forlades ved køb i kiosk og toiletbesøg.
-Alle krav om afstand, håndhygiejne og andre anvisninger fra vagter og officials på stadion skal følges.
-Skulle man opleve Corona symptomer i dagene efter at have overværet kampen, skal det meldes til klubben på kontor@fa2000.dk, således at vi kan oplyse andre om den potentielle smitterisiko.
Falkene er under skærpede forhold klar med masser af lækkerier.
Ses vi ?
Med venlig hilsen
FA 2000
FA 2000