Sejr over Hillerød

FA 2000 vandt også testkamp nummer to. Denne gang med 2-1 over Hillerød i en kamp, der var mere ensidig end cifrene antyder.
Hillerød spillede kamp i går mod HB Køge, og kom derfor primært med reserve- og ungdomsspillere, hvorfor FA 2000 satte sig tungt på begivenhederne fra kampens start. Det gav bonus midt i halvlegen, hvor et fremragende forarbejde af Hamid Khalidan blev omsat til mål af Tobias Pedersen - en hård inderside og en flot scoring. Tobias Pedersen er i øvrigt kommet til fra dagens modstander Hillerød.
I pausen blev der skiftet flittigt hos FA 2000, som oveni fik medvinden, og det gav endnu en halvleg med massivt spilovertag til de blå. En velspillende Jonas Rosfeldt fik øget føringen til 2-0 og det var kun manglende skarphed foran mål, der ikke gav en større føring.
Hillerød havde kun et enkelt registreret skud på mål, men hvilket et. Et fremragende langskud fra 25 meter blev tordnet i kassen med ti minutter igen - og derved blev det i den massive regn. Masser af gode takter igen og mange byder sig til - det tegner ganske lovende.
FA 2000 - Hillerød 2-1 (1-0)
1-0 Tobias Pedersen (24.)
2-0 Jonas Rosfeldt (57.)
2-1 (80.)