Menu

Ruller bolden så igen?

image
07. marts 2020 kl. 07:53

Ja det gør den, og du er meget velkommen!

I kraft af den kedelige situation omkring COVID-19 (Corona-virus), har vi som klub modtaget en del information angående afholdelse af sports-arrangementer. Vi skal blandt andet vurdere antallet af tilskuere, samt tætheden af disse på stadion. Desuden er det også en vigtig parameter at det foregår udendørs.

Det er vores vurdering, da det er et udendørs arrangement, og vi er færre end 1000 tilskuere på et stort stadion, at det er forsvarligt at åbne portene, så vi alle kan opleve klubbens flagskib sætte kursen mod forbliven i 2. division. Naturligvis anbefaler vi at alle følger de gode råd fra sundhedsstyrelsen, som også bliver opslået på stadion:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

Om dagens kamp:

Endelig skal vi i gang med forårets mange kampe. Seks af slagsen resterer der i forårets grundspil inden slutspillet starter i april og første modstander i Frederiksberg Idrætspark er Skovshoved IF. Den omvendte kamp vandt FA 2000 med 2-1 og vi ser naturligvis gerne en gentagelse af pointfordelingen. Begge hold har formentlig skiftet ud på adskillige pladser siden sidste kamp, og spændende skal det nok blive i dagens opgør. Spillere, trænerstab og tilhængere af Skovshoved IF bydes velkommen til Frederiksberg Stadion med ønsket om en fair kamp og må det bedste hold vinde.

Falkene står klar med masser af kolde øl og sodavand, frankfurtere og bøfsandwich samt kaffe. Så der er ingen grund til ikke at bruge et par timer på forhåbentlig god fodbold og masser af socialt samvær.

Vi glæder os til at se jer!
Redaktionen

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk