Klar til at fortsætte de gode takter mod Odder

FA 2000 går ind til weekendens opgør mod Odder med fornyet selvtillid efter en overbevisende 4-0 sejr over IF Lyseng – en sejr, der både lunede og viste holdets kvaliteter i begge ender af banen.
Cheftrænerens reaktion efter sejren var klar:
"Weekendens sejr lunede og kom via en bundsolid indsats. Drengene skal have stor ros for at have leveret en helstøbt præstation, der fuldt fortjent gav 3 point."
Søndag venter dog en ny og svær udfordring. Odder IF har været et af rækkens stærkeste mandskaber i denne sæson og ligger lige nu på 4. pladsen med 33 point – blot 9 point foran FA 2000, som kæmper hårdt for at komme op i oprykningsspillet.
"Nu bliver det en helt anden type kamp mod en meget anderledes modstander. Odder har leveret en flot sæson og har en tydelig spillestil. Det har vi i staben forberedt os på, men vi vil primært fokusere på os selv og det, vi har gjort godt i forårssæsonen indtil nu," lyder det fra cheftræneren.
Med blot tre kampe tilbage af grundspillet er der ikke plads til fejltrin, hvis FA 2000 skal spille sig ind i top-6 og tage et vigtigt skridt mod oprykningsspillet. Og formen taler i øjeblikket for FA, der er ubesejrede i forårets første tre kampe.
"Jeg ser meget frem til kampen, da drengene har set stærke ud i løbet af ugen, og jeg ved, de er opsatte på at fortsætte det momentum, vi har skabt. Derfor skal sejren i weekenden gerne følges op med endnu en god præstation, som forhåbentligt vil give et positivt resultat til samlingen. Vi glæder os til kampen."
Kampinfo:
Modstander: Odder IGF
Sted: Bravida Kunstgræsbane
Tid: Søndag d. 30. marts kl. 14:00
Kampen bliver streamet på : https://jfmplay.dk/video/live-sport/livestream/37cbf860-90bb-452c-80b9-90db0c2dfb47