Menu

Finurlig kantspiller bliver et år mere

image Oliver Tølbøll Rimmen har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse
22. juli 2023 kl. 09:52

Oliver Tølbøll Rimmen var en af de største profiler i slutspillet, da FA 2000 rykkede op i 3. division. Nu kan vi med sikkerhed sige, at han er en del af FA 2000-projektet også i 2. division, for han har nemlig sat sin signatur på en étårig forlængelse af den kontrakt, der blev indgået efter lejemålet fra FC Nordsjælland sluttede i forbindelse med nedrykningen til 3. division.

Det er i sagens natur noget, som sportschef Steffen Dam noterer sig med tilfredshed. Ambitionen har nemlig været primært at sikre det hold, som gjorde det så godt i sidste sæson - og i det puslespil har Oliver Tølbøll Rimmen været en vigtig brik.

"I flere kampe i slutspillet var Oliver afgørende for os, og hans formkurve har været støt stigende, siden han kom til fra FC Nordsjælland. Han har nogle kompetencer, som kan gøre ondt på de fleste hold i 2. division, og derfor er jeg godt tilfreds med, at vi nu har forlænget kontrakten," siger sportschefen.

I sidste sæson endte han som vicetopscorer med syv mål, og har tidligere i karrieren været en del af FC Nordsjællands bedste trup og spillet 28 kampe for diverse danske U-landshold.

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk