FA2000 lejer Ruben Minerba i B93

FA2000 forstærker sig med den talentfulde midtstopper Ruben Minerba. Ruben kommer til på lejeaftale fra B93, som løber resten af sæsonen.
"I Ruben får vi en først og fremmest en meget dedikeret spiller, som vil løfte niveauet hos os i kamp og træning. Ruben er en lovende midtstopper, som også kan spille på midten. Jeg forventer at Ruben vil forstærke os og samtidig skærpe konkurrencen i vores centrale akse, hvor vi har flere spillere med et stort potentiale. Jeg er meget glad for muligheden for at leje Ruben og forventer mig meget af ham i forårssæsonen" fortæller Christoffer Balle, teknisk chef i FA2000
Ruben er en ægte 93'er og har således spillet hele sin karriere i B93, hvor han har rejst gennem akademiet til 1.-holdet. Ruben bliver tidligt rykket op på U19 og sidenhen 1.-holdet og har således rigtig mange minutter på U19-holdet samt kampe i Nordic Bet Ligaen.