Menu

FA 2000 og Jeppe Sommer fortsætter samarbejdet

image
09. januar 2026 kl. 16:07

FA 2000 har indgået en aftale om forlængelse med Jeppe Sommer, som dermed fortsætter i klubben.

Cheftræner Semere Haile udtaler: 

"Jeppe kom til for et år siden fra Kastrup i Danmarksserien. Trods sin unge alder har han spillet en masse senior kampe. Han tog kampen op på venstre back og med stor overbevisning tilkæmpet sig en start plads. Den er jeg sikker på han vil gøre alt for at bibeholde. 

Udover at være en god dreng, har Jeppe en stærk karakter. Han er aggressiv og meget dynamisk, og så er han en vinder. Det ser vi til træning og i kamp.  Vi glæder os virkelig til at se Jeppe fortsætte den positive udvikling og ser frem til en spændende forårssæson vi går i møde". 

Jeppe Sommer udtaler: 

"Jeg er rigtig glad for at have forlænget min aftale. Jeg føler, at jeg er i en positiv udvikling, og det betyder meget for mig, at både klubben og trænerteamet tror på mig. Jeg har fået mere ansvar og er en del af en stærk trup med et rigtig godt sammenhold. Jeg ser frem til den kommende sæson, hvor vi forhåbentlig skal kæmpe med om en topplacering". 

FA 2000 ser frem til at fortsætte samarbejdet.

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk