Bjørn Paludan skifter til FA 2000
FA 2000 er glade for ar præsentere Bjørn Paludan som ny spiller i klubben. Bjørn skifter til FA 2000 fra Vanløse IF, hvor han har haft et stærkt efterår og er i øjeblikket topscorer i ligaen.
Bjørn Paludan udtaler:
"Jeg har valgt FA 2000, da det er en klub med de rette ambitioner og en sund kultur. Jeg ser det som en god mulighed for at fortsætte min udvikling som fodboldspiller og flytte mig på nogle af de områder hvor jeg særligt kan forbedre mig.
Jeg kommer til klubben for at hjælpe til med at spille med i den helt sjove ende og forhåbenligt konkurrere om en topplacering. Jeg glæder mig til at bidrage til holdet med hårdt arbejde og forhåbenligt en masse mål. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at møde mine nye holdkammerater".
Der har været stor interesse omkring Bjørn Paludan og flere klubber har været interesset i en mulig tilknytning. Derfor er vi særligt glade for, at Bjørn har valgt FA 2000 som det næste skridt i sin karriere.
Cheftræner Semere Haile udtaler:
"Da vi i klubben fik muligheden for at få tilknyttet Bjørn, måtte vi slå til. Efter nogle gode samtaler er vi nu glade for, at Bjørn har valgt os til i et felt blandt flere interesseret klubber. Det er endnu en blåstempling af den positive udvikling vi går igennem.
Det er en spiller som fylder enormt meget i feltet, hvor en omskoling fra forsvarsspiller til angriber virkelig har gavnet hans udvikling. Han er særligt dygtig til dybdeløb og løb i feltet i gennebrudsfasen, har et veludviklet hovedspil og er åbenlyst en god afslutter. Han har haft et imponerende efterår, som naturligvis har givet genlyd.
Vi ser frem til at se Bjørn i vores miljø hvor han vil bidrage med en skærpet konkurrence i vores i forvejen stærke offensiv".
Velkommen til, Bjørn!