Menu

FA 2000 søger "Mikroudviklingstræner U4-U9"

image
13. september 2022 kl. 13:06

Da Jesper Westermann efter eget ønske har valgt, pga. kommende familieforøgelse, at overgå til en 100% administrativ stilling, søger vi efter klubbens kommede "Mikroudviklingstræner U4-U9".

Det er vigtigt, at du brænder for børnefodbolden, kan stå inde for vores værdier og ønsker, at repræsentere FA 2000 i tykt og tyndt. Vi er udnævnt DBU Børneklub og har et meningsfyldt samarbejde med Børns Vilkår. 

Du bliver et forbillede for børnene, en inspirator for trænerne og en leder for hele afdelingen. Vi har derfor følgende krav til vores kommende "Mikroudviklingstræner U4-U9":


- Minimum DBU C-Licens.


- Minimum 18 år gammel.


- Erfaring med børnefodbold.


- Være loyal overfor klubbens sportslige og pædagogiske strategi.


Arbejdsopgaver: 

- At være en synlig leder på anlægget (Minimum tre hverdage kl.16:00-19:00 + en dag i weekenden kl.08:00-13:00).

- Udvikle og videreføre klubbens træningsmiljø ud fra den sportslige strategi.

- Understøtte de frivilliges indsats med sportslig og pædagogisk sparring.

- Supervisere daglige træningspas og sikre brugen af klubbens træningsprogrammer.

- Støtte afviklingen af DBU stævner og arrangere sportslige/sociale aktiviteter som understøtter fællesskab på tværs af årgange.

- Afholde forældremøder og trænermøder.

- Samarbejde med klubbens Børneudviklingstræner.

- Facilitere årgangens medlemstal.

- Årlig opstart af ny årgang i klubben.

 

Vi tilbyder følgende: 

Løn: 10.000 kr. + DBU uddannelse. 

Timeantal: 18,5 timer pr. uge.

Lokation: Nandrupsvej (Træning) og Jens Jessens Vej (Kontor).

Opstart senest 1.november 2022.

 

Samtaler afholdes løbende og ansøgningen med tilhørende CV sendes til: kontor@fa2000.dk

Eventuelle spørgsmål rettes til Jesper Westermann på 2296 1039.