Menu

FA 2000 søger Head of Coaching til pigeafdelingen

image
28. oktober 2021 kl. 14:09

Med tydelige ambitioner og en klar forventning om at blive tildelt licens fra sæsonen 22/23, søger FA 2000s pigeafdeling nu efter vores kommende Head of Coaching. Kandidaten skal være med i processen om at udvikle Storkøbenhavns bedste og nytænkende læringsmiljø for piger.

Som Head of Coaching i FA 2000 vil du få ansvaret for den sportslige udvikling og arbejde tæt sammen med vores talentchef.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Supervisering af trænere fra U11-U18, samt deltagelse i diverse træningspas.
  • Bidrage og deltage i udviklingen af licensansøgningen frem mod ansøgningsfristen.
  • Beskrive, implementere og løbende evaluere spillestil, periodisering og curriculum for klubbens talenthold U11-U18.
  • Deltage i turneringer, træningslejre, samt udlandsture for talentholdene.
  • Deltage i og afholde diverse møder i talentsektoren.
  • Sikre organisering og planlægning af træning for klubbens talenthold U11-U18.
  • I samarbejde med holdtrænere sikre, at der er sammenhæng i spillerudviklingssamtaler, evalueringer og udviklingsplaner.
  • Sikre dialog med DBU og U-landstrænerne ift. aktuelle spillere.
  • Sikre viden omkring klubbens hold, spillere og resultater, samt hold og spillere i nærområdet.


Vi forventer, at:

  • Du har UEFA A-licens (krav fra DBU).
  • Du er passioneret omkring fodbold og har erfaring i at arbejde med talentudvikling.
  • Du har stor viden omkring fodboldtræning, udvikling af talenter og finder pigefodbolden interessant.
  • Du er villig til at bidrage til fællesskabet og arbejde tæt sammen med øvrige sportslige ledelse, trænere og bestyrelse.
  • Du kan undervise og praktisere god, struktureret træning.


Stillingen er en lønnet halvtidsstilling (18,5 timer) efter DBU’s retningslinjer og forventes ansat hurtigst muligt.

Samtaler holdes løbende og indtil den rette kandidat er fundet.

Din ansøgning og CV sendes til nedenstående info.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til FA 2000s talentchef, Jacob Nordstrøm Scheel, på jns@fa2000.dk eller telefon +45 2227 6616.