Menu

Præst vender tilbage

image Fra venstre: Christian Falk & Susanne Præst
15. juni 2021 kl. 13:12

Efter sæsonen tiltræder 50-årige Susanne Præst som ny cheftræner for FA 2000s Damesenior. Hun har skrevet under på en 1-årig aftale.

Dette betyder også, at den nuværende cheftræner Michael Lundstrøm stopper på holdet efter flere års ansættelse. FA 2000 er taknemmelige for den store indsats.

”Jeg er utrolig glad for at Susanne Præst har lyst til at være en del af vores nye ambitiøse projekt på kvindesiden. Hun kommer med en stor bunke erfaring og lyst til at rykke vores miljø yderligere. Hun var min klare 1.prioritet og jeg glæder mig til at se hendes engagement efter sommerferien.” udtaler Christian Falk – Sportslig leder i pige/kvindeafdelingen.

I tråd med en ny vedtaget pige/kvindestrategi fra klubbens bestyrelse, er der efter sommerferien fokus på en struktureret og seriøs indsats på kvindesiden med tre ugentlige træninger. Ambitionen er at rykke op og skabe et stabilt ståsted jævnfør ambitionen om at få pigelicens.

Susanne Præst er tidligere spiller og været en del af FA 2000 som træner på drengesiden. Vi er glade for at byde hende velkommen tilbage på Frederiksberg.

Ønsker man at prøve sig af i den kommende sæson, kan man kontakte Christian Falk på: cf@fa2000.dk

Luk