Menu

POKAL SEMIFINALE U-14

image
22. juni 2020 kl. 11:07
Lad det være sagt med det samme. Hvilken flot ramme om semifinalen med en velbesøgt Frederiksberg Idrætspark, der fik alt det drama en fodboldkamp kan ønske.
I første halvleg var det B 93, der svingede taktstokken og ret hurtigt tiltvang sig et spillemæssigt overtag med kvikt spil på midtbanen og en solid defensiv, der dygtigt byggede spillet op. FA spillede lange bolde op til frontløberne Frida og Frederikke og i et par enkelte situationer kunne det have givet et par farlige muligheder. Kort før pausen fælder en B 93 forsvarer en FA spiller og dommeren peger korrekt på straffesparkspletten. Desværre brænder FA denne mulighed og 0-0 ved pausen.
I anden halvleg kommer FA stærkt ud og sætter sig på midtbanen. En enkelt udskiftning i angrebet ser ud til at give pote. Ca. midtvejs inde i 2. halvleg løber Siri fra B 93 forsvaret og udplacerer keeperen og 1-0 til FA. På dette tidspunkt ser det ud til at punktere B 93 en lille smule, for FA fortsætter ufortrødent og ca. 8 minutter senere banker Siri igen bolden i kassen efter flot opspil, hvor bolden efter en kontra ender hos Siri, hvorefter hun igen banker bolden op i nettaget til 2-0. B 93 skifter straks ud og efter et lille kiks i FA forsvaret må Chelzy trække nødbremsen og får gult kort - og 10 minutter på bænken. I denne periode er B 93 i spilovertag og har et par frispark og en enkelt rigtig stor chance som Marie er ude i fuld længde og snupper. Kampen slutter 2-0 til FA 2000, som dermed er i finalen mod Farum, som slog Sundby 9-0 i den anden semifinale.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke FA's tilskuere for det store fremmøde. Det gav kuldegysninger - og ligeså en kæmpe stor tak til B 93's trænere, spillere og tilskuere for at være med til at skabe en fantastisk ramme om pigefodbolden. Vi skylder pigefodbolden en enorm anerkendelse for det arbejde, der udføres både uden for og på banen. 
FA 2000 - B 93 2-0 (0-0)
Målscorer FA: 1-0 Siri, 2-0 Siri
TAK /Steen, pigeformand FA 2000
Luk