Menu

Omrokering i talentsektoren (drenge)

image
04. januar 2021 kl. 13:17
Pr.11.01.2021 bliver rollen som Head of Coaching og Talentchef lagt sammen.

De sidste tre måneder har Klubchef Mads Agner Veng sideløbende med sin stilling og de arbejdsopgaver som følger med, yderligere varetaget rollen som Talentchef, efter den daværende Talentchef Steen Kundby stoppede primo oktober 2020.

I forbindelse med de nye sportslige ansættelser i FA 2000 og en grundig strategisk gennemgang, har bestyrelsen og klubledelsen besluttet at sammenlægge rollerne Head of Coaching og Talentchef fremadrettet.

Den nye stilling bliver besat af den nuværende Head of Coaching Morten Børkop som får mere ledelsesmæssigt ansvar. Om denne justering af organisationen udtaler Klubchef Mads Agner Veng:

”Jeg glæder mig utrolig meget over, at vi har den sidste brik på plads i vores sportslige organisation. Morten Børkop er en yderst dygtig medarbejder, med store fodboldfaglige og ledelsesmæssige kompetencer, både indenfor og udenfor banen. Jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med ham i fremtiden”.

Formand for FA 2000 Tommy Burmeister Madsen supplerer yderligere:

”Vores hold af medarbejdere står stærkere end nogensinde før. Både med nye kræfter ombord, eksisterende i nye redefinerede roller og som alle refererer direkte til vores Klubchef. Vi går en lys fremtid i møde og vi glæder os over vores udvikling”.

I rollen som Head of Coaching vil Morten Børkop forsat være leder på banen rent sportsligt for U16-U19 og som Talentchef have det overordnede ansvar for U10-U19.

Luk