Menu

FA 2000 styrker det mentale område

image Fra venstre: Klubchef Mads Agner Veng & Mentaltræner Martin Lindkvist Christiansen
22. februar 2022 kl. 14:05

For at styrke arbejdet med klubbens spillere har FA 2000 ansat Martin Lindkvist Christiansen som ny mentaltræner med fokus i kravene hos DBU Licens omkring mentaltræning.  

Martin Lindkvist Christiansen er professionsuddannet lærer med mange års erfaring som folkeskolelærer, gymnasielærer og højskolelærer. Derudover har Martin en kandidat uddannelse i Psykologi, som er omdrejningspunktet i det nuværende arbejdsliv. Martin er professionel certificeret Mental Robusthedstræner og er gennem uddannelsen certificeret i at lære andre, hvordan der mentale robusthed kan øges gennem systematisk træning. Martin har mange års erfaring, som træner for håndbold eliteidrætsudøvere i forskellige aldersgrupper på højeste niveau, hvilket har givet stor viden omkring den enkelts robustheds betydning for præstationsevnen. Derudover har Martin siden 1996 arbejdet som Dansk Håndbold Forbund instruktør og undervist trænere i pædagogik, psykologi samt teknisk, taktisk og fysisk træning.

"Det har for mig været centralt, at styrke området omkring det mentale aspekt for klubbens spillere og trænere. Det er et afgørende punkt og et ben vi som klub endnu ikke har berørt i dybden. Vi har haft flere spændende samtaler med kandidater og mener, at vi med ansættelsen af Martin har fundet den helt rette mand til, at løfte vores miljø." udtaler Klubchef i FA 2000 Mads Agner Veng.

Martin Lindkvist Christiansen er ejer af firmaet "Robusthed-mlc.dk", som tilbyder foredrag og workshop for virksomheder, der ønsker at styrke medarbejdernes robusthed samt løfte stemningen i organisationen ved at skabe bevidstgørelse om, hvorledes den enkelte medarbejder kan skabe positive emotioner for sig selv og for teamet. Derudover tilbyder firmaet "Robusthed-mlc.dk" forløb for eliteidrætsudøvere- og teams omhandlende resiliens screening og mental robusthedstræningsforløb. Om ansættelsen og projektet i FA 2000 udtaler Martin Lindkvist Christiansen:

"Jeg glæder mig utrolig meget til arbejdet som mental træner i FA 2000 i en klub, hvor der plads til alle dem, der drømmer om at gå hele vejen og dem, der bare gerne vil dyrke det gode kammeratskab. Jeg kommer til at trives godt i en klub som FA 2000, som ønsker at se det hele menneske. Det er for mig stærkt motiverende at arbejde i en klub som FA 2000, der har stort fokus på på talentudvikling, og ser frem til at skabe- og udvikle et Mental træning curriculum i et tæt samarbejde med trænere og ledelse."
Luk