Menu

FA 2000 er officielt DBU Børneklub

image
16. februar 2022 kl. 12:30

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i FA 2000 gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud. 

I FA 2000 startede man allerede for et år siden med at forberede sig på implementeringen af den nye børnestrategi:

En del af materialet for den nye børnestrategi har været kendt i noget tid, så vi har løbende arbejdet med at tilpasse og udvikle vores børnemiljø efter de nye krav og anbefalinger. Det har været sundt, at få skrevet nogle ting ned, så både de ansatte og bestyrelsen er enige om retningen. Det er gået stærkt i FA 2000 de seneste år med mange nye medlemmer, så for os har DBU Børneklub og hele strategien været et fantastisk afsæt for en intern dialog, siger Jesper Westermann, som er sportslig leder i FA 2000 for U4-U9.

DBU København har også fortalt om samarbejdet med FA 2000 i denne nyhed: 

https://www.dbukoebenhavn.dk/nyheder/2022/februar/dbu-boerneklub-skaber-rum-til-refleksion/

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Ungdomsformand Lars Kragh eller Sportslig leder for U4-U9 Jesper Westermann. 

 

Luk