Menu

FA 2000 donerer 50.000 kr. til Børns Vilkår

image
09. august 2022 kl. 09:38

I starten af 2021 indgik FA 2000 og Børns Vilkår et innovativt samarbejde. Et samarbejde som skabte overskrifter og en samlet fortælling om, at FA 2000 som fodboldklub vil tage ansvar. Det er vi meget stolte over.

Det er klubbens målsætning, at sætte fokus på det store arbejde som Børns Vilkår gør. Det har i denne omgang gjort, at både private donationer, vores medlemmers støtte og samarbejdet med F.C. København ift. Fodboldfestivalen har taget del af den rejse med FA 2000. Derfor er vi glade for kunne meddele at vi i denne omgang har doneret 50.000 kr. direkte til Børns Vilkårs store arbejde:

"FA 2000 er en anerkendt fodboldklub som gør en stor indsats for børns og unges fysiske udvikling gennem sporten. Motion og bevægelse har en dokumenteret positiv effekt på kroppen og psyken hos børn og det harmonerer fint med vores mission. Vi er rigtig glade for at FA 2000 har valgt at støtte Børns Vilkår og derigennem bidrager til at stoppe svigt af børn og unge i Danmark.", udtaler Elif Poulsen, Senior Partnership Manager hos Børns Vilkår. 

 

Formålet med hele samarbejdet er, at sætte fokus på det store arbejde som Børns Vilkår laver. Yderligere er det stort ønske fra FA 2000, at vi alle tager ansvar. Om samarbejdet mellem Børns Vilkår og FA 2000 siger Klubchef Mads Agner Veng: 

"Børns Vilkårs arbejde bliver vigtigere og vigtigere for hver dag der går. Et af deres slogans er: Sammen stopper vi svigt! Det kan vi 100% stå inde for. Vi er stolte over, at vi har et samarbejde med dem og at vores spillertrøjer fra U4-U19 flot fortæller om det. Vi håber derfor, at vores donation kommer til, at gøre en forskel og skulle der være andre som har lyst til, at støtte projektet, så må de meget gerne kontakte mig."

 

Ønsker du at læse mere om samarbejdet med Børns Vilkår: Tryk her

 

 

Luk