Menu

Ny talentchef i drengeafdelingen

image Ny talentchef - Anders Norquist.
29. juni 2022 kl. 10:41

Et år efter at Jakob Bølling Hanssen blev ansat i FA 2000, er begge parter blevet enige om at stoppe samarbejdet pr.31.07.2022. Om beslutningen udtaler Jakob Bølling Hanssen:

"Efter et godt og begivenhedsrigt første år, har jeg i samarbejde med Mads Agner Veng (Klubchef) besluttet at jeg stopper som talentchef i FA 2000 ved udgangen af juli. Beslutningen har været svær og været længere tid undervejs. Det er udelukkende taget ud fra personlige overvejelser, da jeg har ting i privaten der lige nu ikke hænger sammen med at være talentchef i en så stor klub. Vi har i de seneste 12 måneder været igennem en stor transition, hvilket jeg er stolt og glad for at have været en del af. Jeg er sikker på at klubben står et bedre sted nu end før, og glæder mig til at følge med på sidelinjen. Jeg er derfor sikker på, at det er et på gensyn fremfor farvel."

 

Anders Norquist som i øjeblikket har rollen som ungdomsudviklingstræner for U13-U15 overtager officielt rollen som talentchef pr.01.08.2022. 

"Jeg er utrolig glad for, at vi internt har kunne finde en erstatning på denne vigtige position. Anders Norquist har været en afgørende faktor i at rykke FA 2000 fremad sammen med Jakob Bølling Hanssen og derfor er skiftet naturligt. Overleveringen kommer derfor til, at ske flydende og nu går jagten ind på hans afløser til rollen som ungdomsudviklingstræner. Jeg vil ligeledes gerne benytte muligheden for at sige tak til Jakob Bølling Hanssen for den store indsats. Han vil blive savnet, men for alle parter er dette den bedste løsning.", siger Klubchef Mads Agner Veng. 

Luk