Menu

Spændende modstandere venter i testkampene

image
11. januar 2022 kl. 16:23

FA 2000 starter den lange og svære rejse mod forbliven i 2. division med seks testkampe og en træningslejr. Sidstnævnte er dog ikke endeligt på plads endnu, men det er til gengæld træningskampene, og det bliver en spændende blanding af modstandere, som FA 2000 kommer til at stå over for.

Første træning er på mandag klokken 18.00 og første kamp bliver mod naboerne fra Vanløse, som gæster Frederiksberg Idrætspark lørdag 22. januar. Derefter følger to svære modstandere i form af Hillerøds tophold fra 2. division og ikke mindst FC Nordsjællands stærke U19-hold - en kamp, som afvikles på Right To Dream Park.

De tre sidste planlagte testkampe er alle mod modstandere fra 3. division. Midt i februar går turen til Roskilde for at møde det suveræne tophold FC Roskilde, som har sikker kurs mod 2. division. Næste stop bliver Valby Stadion, hvor Boldklubben Frem tager imod, inden Roskilde KFUM bliver sidste modstander inden det går løs mod Næstved i premieren.

Med det forbehold selvfølgelig, at der gerne skulle komme yderligere én til to kampe ekstra i den uge, hvor den forhåbentlig står på træningslejr.

PROGRAMMET:

Lørdag 22/1 klokken 13:45 FA 2000 - Vanløse IF (Frederiksberg IP)

Lørdag 29/1 klokken 13:45 FA 2000 - Hillerød (Frederiksberg IP)

Lørdag 05/2 klokken 15:00 FCN U19 - FA 2000 (Right To Dream Park, Farum)

Lørdag 12/2 klokken 11.00 FC Roskilde - FA 2000 (Roskilde IP)

Lørdag 19/2 klokken 11:30 Bk. Frem - FA 2000 (Valby Stadion)

Lørdag 26/2 klokken 13:45 FA 2000 - Roskilde KFUM (Frederiksberg IP)

Luk