Menu

FA 2000 og HB Køge forlænger lejeaftale

image
13. januar 2022 kl. 15:00

FA 2000 og NordicBet klubben HB Køge er blevet enige om at forlænge lejeaftalen omkring 19-årige Malthe Holmbjerg frem til 30.06.2022. 

Kantspilleren fik i efteråret otte kampe for FA 2000 og har endnu sit første mål til gode. Det har været et positivt bekendskab at have tilknyttet Malthe Holmbjerg i truppen og derfor ser alle frem til endnu et halvt år i den blå trøje.

Om forlængelsen af aftalen udtaler han selv: 

"Jeg er rigtig glad for at komme tilbage til FA 2000 og håber, at jeg kan hjælpe med at vi kan blive i 2.Division. Lige nu går vi igennem en svær periode, men jeg ved at vi nok skal komme tilbage på sporet. Der ligger nogle meget vigtige kampe forude, hvilket jeg glæder mig super meget til."

Om aftalen udtaler cheftræner i FA 2000 Jesper Pedersen: 

"Malthe Holmbjerg har nogle tydelige spillemæssige kvaliteter, som vi håber og tror kan bruges i kampen om overlevelse i 2.Division. Det første halve år i klubben har været præget af skader og sygdom, men det håber vi er lagt bag ham og derfor er vi alle glade for, at vores gode samarbejde med HB Køge har gjort, at lejeaftalen forlænges med yderligere et halvt år".

Luk