Menu

Emilio de Lorenzo til FA 2000

image
15. juli 2022 kl. 13:12

I den første uge af opstarten har den 22-årige midtbanespiller efter aftale med klubben trænet med klubbens 1.senior for, at se om der kunne være et potentielt sportsligt match. Det har begge parter fået bekræftet og derfor skifter han nu med øjeblikkelig virkning til FA 2000.  

Emilio de Lorenzo har været en del af den oprykkede NordicBet klub Hillerød Fodbold Elite og det er derfor en dygtig spiller som kommer til Frederiksberg:

”Med tilgangen af Emilio de Lorenzo til FA 2000 har vi styrket vores offensiv, hvor vi var lidt tyndt besat. Han er godt trænet under Christian Lønstrup og kommer fra et ambitiøst miljø som har toppræsteret sidste sæson. Udover det har han en god træningsmentalitet som gør, at vi hæver vores niveau hver uge på træningsbanen. Jeg er derfor glad for, at kunne lukke aftalen tidligt i transfervinduet og have ham som en fast del af vores trup i kampen om oprykning.” udtaler Klubchef i FA 2000 Mads Agner Veng.

 

Om skiftet fra Hillerød Fodbold Elite til FA 2000 siger Emilio de Lorenzo:

”Jeg har valgt FA 2000 som min nye klub, fordi jeg synes projektet lyder meget spændende og at jeg kunne se mig selv i miljøet. Der lader til at være en fed stemning omkring holdet, samtidig med at der er nogle dygtige spillere, som jeg glæder mig til at spille sammen med.”

 

Første træningskamp venter 23/7 på hjemmebane mod HIK (2.div) kl.12:00. Kampen spilles på Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg (Bane 7).

 

Luk