Menu

Om ungdomsfodbold

image

 

Mål for ungdomsfodbold


I FA2000’s ungdomsfodbold er det vores mål, at de unge:
• synes, at det er sjovt at gå til fodbold
• udvikler sig fodboldmæssigt og socialt
• oplever at være en del af et godt fodboldfællesskab.

 

Begynd til fodbold

Læs mere om hvordan du kommer i gang med at spille ungdomsfodbold her


Sådan træner vi
Vi deler spillerne op og træner efter det af DBU anbefalede 25-50-25 princip. Det vil sige, at vi sigter efter, at hver spiller bliver matchet over sit eget fodboldmæssige niveau 25 % af tiden, på sit eget fodboldmæssige niveau 50 % af tiden og under sit eget fodboldmæssige niveau 25 % af tiden. 
Når en spiller matches 25 % over sit eget fodboldmæssige niveau, kan det eksempelvis ske ved, at spilleren træner med spillere, som har et højere fodboldmæssigt niveau, men det kan også ske ved, at spilleren spiller en plads, som er uvant.


Vi forsøger desuden at få træningen til at indeholde fem gennemgående elementer 1. Struktur, 2. Teknik, 3. Taktik, 4. Konkurrence og 5. Intensitet.
 
Sådan spiller vi kamp
Alle vil blive inviteret til kampe.
Fra U11 til U13 spilles typisk 8 mod 8 i kampe af 60 min. varighed.
Fra U14 spilles typisk 11 mod 11 i kampe af 60 min. varighed.
Når vi spiller kamp, bestræber vi os på, at alle spillere kommer til at spille mindst halvdelen af hver kamp. Vi bestræber os også på, at anvende 25-50-25 princippet i kampsammenhæng.
 
Stævner og arrangementer
Alle vil blive inviteret til stævner med og uden overnatning samt sociale arrangementer i klubben.


Det forventer vi af dig som forælder
Forældre er en vigtig del af klubben. For at give den unge og de andre unge i klubben den bedste oplevelse, er vi afhængige af, at du som forælder bakker op. Det gør du ved: 
• At sørge for at den unge passer træningen og deltager i kampe, stævner og sociale arrangementer. Det giver den unge de bedste muligheder for at udvikle sig fodboldmæssigt og blive en del af et stærkt fællesskab.
• Altid at melde til eller fra til træning, kampe, stævner og sociale arrangementer. Det gøres via DBU´s app Kampklar.
• At sørge for, at den unge kommer til kampe og stævne, når han/hun er tilmeldt. Afbud med kort varsel går ud over fællesskabet og ødelægger de andre spilleres muligheder for at spille kampe og deltage i stævner.
• At sørge for, at den unge kommer i god tid og er omklædt ti minutter før træningen går i gang.
• At deltage i forældremøder.
• At undlade at ”vejlede” spillerne under træning og kamp. Det skal trænerne nok gøre.


Husk også altid, at træneren ofte er en frivillig forælder, som bruger sin fritid på at træne de unge.