Menu

Årgangslederens rolle

Årgangslederen er mellemled mellem klub og årgangens trænere og forældre. Årgangslederne er praktiske grise i forhold til at få holdene til at fungere under de bedste rammer, og de er ”indgangen” til klubben for nye medlemmer og deres forældre.

En årgangsleders opgaver består derfor af følgende:

  • Overordnet ansvarlig for at årgangen fungerer for trænere, spillere og forældre.
  • Sikre at alle forældre og spillere får den information, de har brug for evt. gennem trænerne.
  • Afholde trænermøder 2 gange om året, der sikrer det tværfaglige samarbejde i gruppen. Ved disse trænermøder skal sportskonsulenten, som udgangspunkt deltage.
  • Sørge for, at holdene har det udstyr de skal bruge – ved at formidle ønsker og behov til klubben.
  • Være overordnet ansvarlig for ”Kampklar” for holdet. Herunder turnerings-praktik til holdene, altså sørge for at videregive oplysninger om evt. bane- og kampændringer.
  • Sørge for tilmelding til stævner, træningsture, ol. herunder ansvarlig for det budget, der udarbejdes for en tur – skabelon for dette forefindes på hjemmesiden på sigt.
  • Tilse at trænerne er reglementeret påklædt samt orientere trænerne om deres krav på træningstøj.
  • Sørge for, at implementere og gøre forældrene bekendt med ”DBU´s 10 forældrebud” således at der skabes en god stemning blandt tilskuerforældre, dvs. at de opfører sig ordentligt både overfor holdene, trænerne og vore modstandere.
  • Deltage i årgangsledermøder, ca. 4 gange pr år.
  • Reklamere og være behjælpelig med/ Koordinere nødvendig hjælp til årgangsrelevante klubarrangementer.
  • Koordinere nødvendig hjælp ved klubbens ungdomsarrangementer; ungdomsfesten, ol.
  • En årlig overlevering ved årgangsskifte (Særligt de små årgange). Det er en både årgangslederen og trænernes rolle at være mentor for den årgangsansvarlige og trænerne for årgangen under, ved at sætte dem ind i de opgaver der er tilknyttet årgangen.

 
Årgangslederen har ikke noget med det sportslige at gøre. Det er trænerne, som I samarbejde sportskonsulenten har ansvaret for det sportslige på årgangen.