FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Tre point og total kontrol

FA 2000 skulle forsøge at følge op på de gode takter fra udekampen mod Holbæk, da Kastrup gæstede Frederiksberg Idrætspark - og missionen lykkedes med en sikker sejr på 2-0.

 

Ganske som i Holbæk var det i efter to halvlege af forskellig kvalitet, men til forskel fra den kamp var sejren denne gang aldrig reelt set i fare og et udtryk for, at de blåklædte er vokset som hold og nu kan kontrollere en kamp hjem selv på dette niveau.

 

For det var FA 2000, der var klart bedst i de første 45 minutter. Godt hjulpet på vej af endnu et tidligt mål, for det var nemlig tredje kamp i træk, at man kom foran inden for det første kvarter, og denne gang skulle der blot gå tre minutter, før Jesper Rasmussen smukt headede Mohamed Azaquouns fremragende hjørnespark i nettet.

 

Et tidligt mål giver kontrol på kampen, og det gjorde det også for FA 2000 denne lørdag. Kastrup har offensivt nogle rigtigt dygtige spillere, men farligt blev det kun i et par enkelte tilfælde, mens FA både spillede bedre og kreerede større chancer.

 

En af dem opstod efter 20 minutter, hvor Mads "Thunderboot" Winther sendte et godt indlæg i boksen og nærmest med ryggen fik Azaquoun bugseret bolden ind til 2-0. "Thunderboot" har vist sine evner på frispark før, og den kælne højrepote kan altså også lave assist - dejligt forfriskende. I resten af halvlegen var FA i fuld kontrol.

 

Kastrup begyndte at skændes indbyrdes og ikke ret meget fungerede for de hvidklædte gæster - hvilket man da også tog konsekvensen af og skiftede to mand i pausen. Det gav også gevinst så langt, at Kastrup kom godt ud til anden halvleg, og tidligt i halvlegen får en kæmpechance for at reducere, men Anns viste endnu engang høj klasse med en forrygende refleksredning fra hovedstødet på kort afstand.

 

Minuttet efter kunne og burde Azaquoun så have afgjort kampen, da han kom helt fri, men den ellers så træfsikre angriber fik overplaceret sin afslutning. Resten af kampen var det som man med de positive briller vil kalde en professionel indsats.

 

Spillemæssigt nåede FA 2000 ikke de højder, som man ved holdet kan i anden halvleg, med modsat var det heller ikke påkrævet, og kun sjældent blev Kastrup rigtigt farlige og man sad med en rolig fornemmelse om, at FA 2000 lige så godt kunne score på en omstilling, som Kastrup kunne reducere, og ingen kunne derfor indvende noget imod, at de tre point blev på Frederiksberg!

 

Næste kamp er på udebane lørdag den 30. september kl. 13:00, hvor vi møder Fredensborg BI. Der er som mod Slagelse og Holdbæk arrangeret bustransport fra Frederiksberghallen, hvor ca. 25 - 30 tilhængere kan tilmelde sig. Transporten vil være gratis, men du skal selv betale entre på stadion. Tilmelding til bustransport skal ske til janbusk@aalstruphus.dk, og det er naturligvis først til mølle princippet der gælder. Bussen til kampen kører kl. 11.00 (mødetid 10:30) fra Frederiksberg, og det forventes at vi er retur ca. kl. 16.30.

 

Da vi har to udebanekampe i streg, så møder vi fredag den 6. oktober Herlev kl. 18:30. Til denne kamp er der dog ingen bustransport. Så næste hjemmekamp er først den 14. oktober kl. 13:45 hvor vi møder Ledøje-Smørum.

 

FA 2000 - Kastrup 2-0 (2-0)
1-0 Jesper Rasmussen (3.)
2-0 Mohamed Azaquoun (20.)

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen