FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Carsten Broe er den nye cheftræner

Den tidligere Superliga-træner Carsten Broe har genoptaget trænerkarrieren. Han har lavet en et-årig aftale med FA 2000 - og gør dermed et comeback efter et halvt års pause. 

 

- Efter længere tids sygdom har jeg nu fået mod på og kræfter til at træne fodbold igen. Jeg har fundet en klub med et rigtigt godt miljø og en trup med et stort potentiale, og jeg er helt overbevist om, at jeg her kan finde lysten og glæden ved spillet igen, siger Carsten Broe om hvorfor han har valgt FA 2000.

 

Carsten Broe har den højeste træneruddannelse i Danmark og har som nævnt ført Sønderjyske op i Superligaen, ligesom han også førte Lolland Falster Alliancen op i 1. division, hvorfor det er lidt af en kapacitet, som nu skal videreføre succesen i FA 2000 efter to oprykninger i træk. 

 

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Carsten Broe skal stå i spidsen for vores bedste mandskab. Hans resultater taler for sig selv, og vi er meget overbeviste om, at han er den helt rigtige mand til jobbet. Indtrykket indtil videre er meget positivt, og med hans erfaring og viden har han en masse nye og spændende ting at byde ind med, siger FA 2000-sportschef Steffen Dam.

 

Carsten Broe var senest træner i Roskilde i 1. division i foråret 2012.

 

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen