Gustav Wagner i duel med en Ringkøbing-spiller - i samarbejde med Lucas Simonsen til venstre
Det er nok de færreste, der hæftede sig ved FA2000’s udskiftning i det 78. minut i den betydningsløse kamp mod Ringkøbing i 2. division. Helt uden betydning var kampen ikke, for 1-1 resultatet skubbede Ringkøbing ned i Danmarksseriens kreds 3, mens FA allerede inden kampen var sikret en ny sæson, og dermed havde nået årets målsætning.
Men indskiftningen af Gustav Wagner, U19-spiller i FA2000, var på andre måder et symbol og en intern ”månelanding” for klubben; det er nemlig første gang, at en spiller af egen avl debuterer på klubbens divisionshold. Der har været andre debutanter fra ungdomsafdelingen gennem årene - specielt fra årgangen født i 1996, men de er kommet ind på holdet, da FA var en serieklub.
På seniorplan har FA nærmet sig divisonsstatus af flere omgange, sidste år lykkedes det, og i år er det med forskellige op- og nedture undervejs lykkedes at holde skansen og forblive divisionsklub.
Sammenligningen er til at få øje på i forhold til ungdomsafdelingen i FA2000, der er vokset eksplosivt i de senere år, men hvor også niveauet i de enkelte årgange har været svingende, fordi der først har skullet skabes en struktur for ungdomsarbejdet, så talenterne har kunnet vise deres værd på seniorplan. Men i de kommende år begynder der at dukke spillere op, som har været igennem en bedre og bedre ”uddannelse” i ungdomsafdelingen.
FA2000 har en stjerne i DBU’s licenssystem for U10-15, som betyder automatisk indplaceirng i østrækkerne og i det kommende efterår, er det for første gang lykkedes at få U17 og U19-holdene i Øst1 samtidig.... – det er rækken lige under de landsdækkende liga- og divisionsrækker.
For lille og for spinkel
At det blev Gustav Wagner, der blev den første FA-ungdomsspiller, som debuterede i 2. division er på mange måder en god historie – både for FA2000 som klub, men også for andre ungdomsspillere i klubben.
- Da jeg rykkede op i U17-årgangen blev jeg i første omgang ikke fundet god nok og tildelt en rolle på en form for reservehold i U16, som bestod af U15-spillere og nogle andre ”små” U17-spillere som mig. Det var hovedsageligt fordi, jeg ikke havde fysik til at begå mig i U17; jeg er født sent i 2001 og var meget spinkel. Men det er ikke altid man forstår det i den alder, og da jeg halvvejs inde i sæsonen brækkede armen og måtte holde en længere pause, var jeg faktisk på nippet til at stoppe med at spille fodbold. Vi klarede os ikke ret godt sportsligt, og jeg følte mig overset og kasseret.
Pausen gjorde godt for Gustav Wagners fodboldlyst, og da han kom tilbage, blev han indlemmet i U17-holdets træningsmiljø og siden dengang har han været fast inventar på førsteholdet i årgangene.... – både som U17-spiller året efter og også i U19.
- Jeg tror klubbens konsulenter lærte en del af den måde man inddelte holdene på dengang, siger Gustav.
- Springet ind i U17 kan være stort, fordi det er første gang man spiller to årgange sammen, og det er ikke alle, der er klar til det rent fysisk. Men man skal bare blive ved med at spille og træne, siger Gustav, der også fik et indhop i 2. divisionsholdets sidste kamp mod Vejgaard fra Aalborg; for man skal nok få den chance, som ens niveau berettiger til før eller siden.
Strukturen er på plads nu
Gustavs oplevelse af problemet med overgangen fra U15 til U17 bekræftes af FA’s sportslige leder af ungdomsafdelingen, Steen Kundby.
- Det er vigtigt, at vi bringer så mange som muligt af dygtige U15-spillere ind i U17 og holder hånden under dem, siger han. Fysikken har en kæmpebetydning i de årgange, men vi skal blive ved med at give dygtige fodboldspillere chancen og ikke bare sortere dem fra, fordi de mangler 20 centimer og 10 kilo som 15-årige. De senere år har vi haft stor succes med at have en stor træningstrup, der dækker U17- og U16-holdet. Det er også i den periode, hvor vi mister spillere til efterskolerne, og nogle af dem kommer aldrig tilbage igen, hvis de ikke føler, at de ”tilhører” klubben, siger han.
Gustav Wagner har også været på efterskole – i Brøndby – og han kunne sideløbende passe sin træning i FA2000. I U19-årgangene har han og flere andre fast trænet med klubbens næstbedste seniorhold i serie 1 for at ruste dem til overgangen til seniorfodbold, og det har altså nu givet debut på divisionsholdet og en plads i efterårets divisionstrup.
- Jeg tror faktisk, at det er trænerne på klubbens serie 1 hold, der er skyld i, at jeg fik debut i denne sæson. Det er dem, der har overtalt divisionstræner, Jesper Pedersen til at prøve mig af.
Selvom det kun er blevet til under en halv times divisionsfodbold, kan Gustav allerede nu se, hvad han skal arbejde med.
Gode løfter for fremtiden
- Holdet spiller et andet system, end jeg er vant til fra U19... – og det betyder en del mere løbearbejde. Tempoet er højere, og fysikken har også fået en ekstra tand. Til gengæld synes jeg, at jeg går fint ind rent teknisk. Der er selvfølgelig et stykke vej til fast spilletid på divisionsholdet, men på mange måder minder det om situationen, da jeg rykkede op i U17-rækkerne; det så svært ud, men der kom et godt resultat ud af det til sidst.
- Der er ingen tvivl om, at det er godt for sammenhængskraften i vores klub, at vi ser spillere af ”egen avl” på vores bedste seniorhold, siger Steen Kundby. Det er klart, at de skal have et højt niveau for at kunne komme i betragtning som nyoprykkede, og at der har været langt mellem snapsene indtil nu. Men med den struktur og de indplaceringer vi har fået i de ældre ungdomsrækker, er jeg ikke i tvivl om, at vi fremover har langt bedre muligheder for at se vores egne spillere på de bedste seniorhold. Det vil være rigtigt godt at få nogle ”kulturbærere” på den måde.
