Menu

Steffen Dam er tilbage som ny Sportschef

image
07. juni 2023 kl. 15:29

Efter af det blev officielt at Mads Agner Veng har opsagt sin stilling som Klub og Sportschef i FA 2000 for, at tiltræde i FC Midtjylland har klubbens bestyrelse fundet afløseren for den ene rolle.

 

Her tiltræder 47-årige Steffen Dam med øjeblikkelig virkning som ny Sportschef og var første gang med holdet i weekendens nederlag på udebane mod Middelfart. Om ansættelsen udtaler han:

 

"Jeg er virkelig stolt over, at klubben har peget på mig. FA 2000 vil altid stå mit hjerte nært, og klubben er nu er rigtigt spændende sted, som jeg tror at vi sammen kan flytte til et endnu bedre sted. Den nye definition af rollen passer mig perfekt og giver mig stor tro på fremtiden." 

 

Steffen Dam forlod rollen for et år siden og har siden da været træner for klubbens 2.senior. Om valget af ham udtaler formanden for FA 2000 Tommy Burmeister Madsen:

 

"Det var naturligt at spørge ham, da han kender rollen og klubben godt. Med afgangen af Mads Agner Veng har det været centralt for mig, at kunne pege på en person som kan videreføre arbejdet fra dag et."

 

Næste gang at klubbens 3.divisionshold spiller er på lørdag i en direkte duel om oprykning til 2.division. Her møder de VSK Aarhus kl.13:45. Billetter kan købes her.

Luk