Menu

Nyhedsbrev - Oktober 2023

image Læs nyhedsbrevet for oktober lige her!!
05. november 2023 kl. 08:58
Nyhedsbrev - Oktober

NYHEDSBREV: ET INDBLIK I FA 2000 – Oktober 2023

 

Velkommen til nyhedsbrevet for oktober måned. Endnu en måned, hvor FA2000 har markeret sig positivt i det danske fodboldlandskab. I nyhedsbrevet får I som medlemmer en oversigt over, hvordan oktober måned forløb i FA2000.

GOD LÆSELYST!!!!!

VELKOMMEN: Oktober er startskuddet til de mørkere måneder i Danmark, men mange gode nyheder i FA2000 opvejer de manglende lyse timer. I nyhedsbrevet kommer vi forbi en ny ansat i kvinde/pige-afdelingen, fodboldture og camps i efterårsferien og til sidst en forløsende sejr for 1. senior i 2. division.

  1. DIVISION: Efter flere skuffende og uheldige resultater vendte det endelig for 1. senior, da de tog en flot 1-0 sejr over Skive IK hjemme på Frederiksberg Idrætspark. Sami Jalal Karchoud stod for scoringen mod Skive IK.

 

image

Foto: Jan Sand


Du kan læse mere om kampen mod Skive IK ved at følge linket herunder.

https://www.frederiksbergalliancen.dk/fa-2000/nyhedsarkiv/1-senior/bundgyseren-endte-lykkeligt/?fbclid=IwAR3DPZFK6xStd0m0EzN0WP_JZip8iRhjMK80xjxp38leO17gZcDGVE7fjIE

 

I november spilles de sidste 2. divisionskampe i dette efterår. Først møder man Middelfart på udebane. Derefter tager FA2000 imod Aarhus Fremad den 11. november, og den 18. november skal 1. senior en tur til Gladsaxe for at møde AB.

 

 

KVINDER OG PIGER I kvinde/pige-afdelingen finder vi månedens helt store nyhed. FA2000 kunne i oktober fortælle, at vi har ansat Jan Zirk som ny leder af kvinde/pige-afdelingen. Jan Zirk glæder sig til at komme i gang med arbejdet i FA2000, og han har masser af store ambitioner på klubbens vegne.

 

  • Min ambition er at være med til at arbejde videre med det. Skabe gode trænings- og udviklingsmuligheder for vores piger i tæt samarbejde med trænerne. Sidst men ikke mindst få opbygget ensartethed og systematik, så vi har en fælles måde at gøre tingene på, når det giver mening, fortæller Jan Zirk.

 

Jan Zirk er A-licens-træner og har masser af erfaring fra andre store klubber rundt omkring i landet. Herunder Fremad Amager, Brøndby og Hvidovre. Han har allerede fået et positivt indtryk af FA2000.

 

  • Efter at have været i kort tid i FA er mine indtryk særdeles positive. Der spilles god teknisk fodbold med god bold omgang. Der er god, intensiv træning med højt tempo og en glad stemning, siger Jan Zirk.

 

BØRN OG UNGE:

I børne- og ungdomsafdelingen stod oktober i sammenholdets tegn. For de helt små var der efterårscamp på Nandrupsvej. Der blev trænet, der blev spillet turneringer, og så var der også mulighed for at prøve sig af imod panna-spilleren Lukas Christoffersen. Også 1.senior-spilleren Sami kom forbi og spillede med deltagerne.

For U17 og U19 gik turen til Holland, hvor børnene fik mulighed for at blive rystet sammen på en helt ny måde, og de fik lov til at prøve sig selv af mod et hollandsk akademihold.

U12, U13 og U14 brugte efterårsferien i Aarhus. Det var en tur, hvor sammenholdet var i højsædet, og alle, der var med på turen, beretter om hyggelige dage i det aarhusianske.

Månedens skulderklap

 Månedens skulderklap går i oktober til vores herresenior i Københavnsserien, der tog en utrolig vigtig derbysejr mod Frederiksberg Boldklub. Frederiksberg Boldklub lå i toppen af rækken, men med hård fight og godt forsvarsspil lykkedes det FA2000-gutterne at hive sejren hjem.  

TAK FORDI I LÆSTE MED!

 

Med venlig hilsen
Konrad Cornelius Rasmussen

SOME- og Kommunikationsansvarlig i FA2000.

Mail: some@fa2000.dk

Tlf: 51 77 05 88

Luk