Menu

NYHEDSBREV MARTS 2024

image
Konrad Cornelius Rasmussen, Some- og Kommunikationsansvarlig i FA 2000.
06. april 2024 kl. 09:51
Læs nyhedsbrevet for marts måned 2024.

NYHEDSBREV FA2000 – MARTS 2024

Det er tid til årets første nyhedsbrev! Efter et par relativt stille vintermåneder, summer fodbold og glæde igen over den fodboldklub som vi alle holder af! Lige fra ungdomsholdene, drenge som piger, til ledelsesgangene har der været masser af aktivitet og ændringer.


I denne måneds nyhedsbrev kan I læse om flere af de aktiviteter.

 

FUTURE CUP

Efter en lang weekend spækket med sport og samvær, trillede fire busser ind på Jens Jessens Vej, fyldt med 240 spillere og trænere fra FA 2000. Trods træthed var det umiskendeligt glæde og stolthed, som prægede deltagerne efter flere dages intens konkurrence og kammeratskab. Fra fredag til mandag var medlemmerne fordelt på hold indlogeret tæt på hinanden og oplevede en række kampe, hvor alle fik rigelig spilletid og god modstand.


Udenfor banen bød programmet på socialt samvær, hvor fodboldkampe på storskærm, og det svenske køkken som et kulinarisk højdepunkt, samlede truppen.

 

Formand Tommy Burmeister udtrykte stor tilfredshed med turen og håbet om, at dette kunne blive starten på en ny tradition for klubben; at tage til Göteborg i påsken med U11-U16, drenge og piger. Han takkede også de mange frivillige for deres indsats og bidrag til at skabe en uforglemmelig oplevelse for alle involverede.

 

  • Det er fantastisk, at vi som klub formår at skabe oplevelser, der kan rumme og samle så mange medlemmer på tværs af alder og køn, fortalte formanden.

 

NYE ANSIGTER OG VELKENDTE ROLLER HOS FA 2000

FA 2000 byder velkommen til nye og kendte ansigter i træner- og lederstaben, som en del af de seneste rokeringer på kontoret. Disse ændringer forventes at styrke både klubben og det sociale fællesskab.

 

Herunder får du listen over de nye roller.

 

Joao Fernandes overtager som Head of Coaching med fokus på U17 og U19. Joao, der kom til Danmark sidste sommer og tidligere har været assistent for U17, bringer erfaring fra sin træneruddannelse i Portugal. Joao kan kontaktes på hoc@fa2000.dk.

 

Jannick Holst træder ind som Ungdomsudviklingstræner for U13 til U15. Med mange års erfaring i FA 2000, og med en nylig afsluttet uddannelse som fysioterapeut for klubbens medlemmer. Jannick er tilgængelig på uut@fa2000.dk.

 

Oliver Wæverstrøm bliver Børneudviklingstræner med ansvar for U11-U12. Kontakt Oliver på but@fa2000.dk.

 

Jesper Westermann tager over som keder af Børneafdelingen med ansvar for de yngste årgange fra U4 til U10. Jesper er netop vendt tilbage fra barselsorlov og vil arbejde for at støtte forældretrænerne i overensstemmelse med klubbens strategi for børnefodbold. Jesper kan kontaktes på jw@fa2000.dk.

 

Kevin Silva ansættes som leder af breddeafdelingen og som cheftræner for U17-1. Med en baggrund fra HIK og en DBU A-uddannelse, er Kevin klar til at støtte klubbens breddeafdeling. Kevin kan kontaktes på kevinsilva@fa2000.dk.

 

Lauge Westphal fortsætter som sportslig leder for U6 til U9, hvor han understøtter og superviserer de frivillige trænere, samtidig med at han studerer idræt. Lauge er dedikeret til at fastholde høj kvalitet i børnefodbolden. Kontakt Lauge på lw@fa2000.dk.


Frederik Kalo leder U4 og U5 i tæt samarbejde med forældretræner, byggende på hans erfaring som ungdomsspiller i FA 2000.

 

Allan Hansen, Daglig leder og Talentchef, sikrer klubbens daglige drift og talentudviklingsstrategi. Med erfaring fra HIK og Jægersborg bidrager Allan til at styrke FA 2000’s position som en førende fodboldklub. Allan kan kontaktes på ah@fa2000.dk.

 

Disse rokeringer afspejler FA 2000’s engagement i at tilbyde kvalitetstræning og udviklingsmuligheder for alle medlemmer, understøttet af et stærkt team af dedikerede trænere og ledere.

 

Sydbank har doneret 11.000 kroner til etablering af træneromklædning.

 

Sydbank har doneret 11.000kr til etablering af træneromklædning ved kontoret på Jens Jessens Vej.

Det har længe været et ønske fra vores trænere, at de har kunne klæde om fra privat til træningstøj, samt opbevare egendele under træning.

Samtidig har vi et håb om at omklædning kan fungere som et samlingsted for mange trænere, på tværs af aldersgrupper og køn, samt give anledning til gode fodboldfaglige snakke.

Vi glæder os til at tage faciliteterne i brug!

Unikt samarbejde om pigefodbolden mellem tre Frederiksberg-klubber.

 

I april måned skydes projekt "Flere piger til fodbold" i gang med "Fælles fredage".

I samarbejde med DGI er FB, KB og FA 2000 gået sammen om et projekt i pigefodbolden - Flere piger til fodbold!
Projektet er foreløbigt 2-årigt og i første omgang så bliver det tre fælles fredagstræninger med deltagelse af medlemmerne i de tre klubber + deres veninder. Første fredag er d. 12. april hvor FA 2000 er værter.

Du kan blive klogere på projektet i dette interview med repræsentanter fra de tre klubber:
https://frederiksberglokaltv.dk/video/mere-fokus-paa-pige-fodbold/

Samt denne artikel:
https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-storkoebenhavn/nyheder-fra-dgi-storkoebenhavn/flere-piger-til-fodbold-paa-frederiksberg

 

Førstesenior er kommet fint i gang med foråret

 

Efter et svært efterår i 2.division er førstesenior atter i gang med turneringen. 1. senior begyndte marts med en sejr hjemme mod Brabrand, og det er siden blevet til to uafgjorte og to nederlag. Bundstriden i 2. Division er tæt, og vi er sikre på, at det nok skal ende ud i overlevelse for de dygtige 1. senior-spillere.

Luk