Menu

Henrik Theil tildelt FIU's ærestegn

image
04. september 2020 kl. 16:45
Ved afholdelsen af det noget forsinkede FIU Repræsentantskabsmøde torsdag d. 3. september kl. 18.00 i Frederiksberghallens Lokale 3, blev FA 2000`s  afgående Kasserer ,Henrik Theil, begavet med FIU`s ærestegn.
Formand  for FIU, Michael Christiansen,  begrundende blandt mange argumenter Henrik Theil`s virke for idræt på Frederiksberg, hans beskedne indslag til selve fodbolden i KB, FB og FKIF og fremhævede endnu mere Henriks dygtige arbejde i kulisserne/udvalg, som har bragt ham fra fodboldudvalget i FKIF til kasserer–jobbet i FKIF og herfra videre til fusionsklubben FA 2000, hvor Henrik havde sin regeringstid i godt 19 år som klubbens suveræne og "diktatoriske" økonomiansvarlige.
Yderligere blev Henrik med succes valgt ind i FIU`s  hovedbestyrelse, hvor han efter kort tid blev økonomisk ansvarlig for alle anlæg, administreret af FIU. Især fremstillingen af de meget kedelige regnskaber og budgetter blev på både FA 2000`s  generalforsamlinger og FIU`s repræsentantskabsmøder fremstillet med en seriøsitet og garneret med den Theilske charme forvandlet til en oplevelse og til stor moro for de mange fremmødte.
Ved repræsentskabsmødet i går afgav alle de fremmødte en fortjent og stående applaus til Henrik, som pænt bad os alle om at sætte os ned igen 😊. Humoren er stadig intakt hos Henrik.
 
Et kæmpe tillykke fra alle os i FA 2000 med den fortjente hyldest og FIU`s Ærestegn.
Luk