Menu

Årets FA'er og Du gør en forskel pokalerne 2020

image Peter Kolding (tv) og Lasse B Pedersen (th)
John Stevns
20. januar 2021 kl. 21:59
Peter Kolding og Lasse B Pedersen

Selvom året 2020 har været lidt specielt, skal det bestemt ikke forhindre at FA 2000 påskønner nogle af de personer, som lægger ualmindelig mange kræfter i at gøre dagen i FA 2000 til noget særligt for vores mange medlemmer.

Til det formål har vi pokalen "Du gør en forskel" og den med et mulehår finere pokal "Årets FA'er".

For året 2020 går "Årets FA'er" til Peter Kolding, for dels sit arbejde som klubbens flygtningekoordinator, men også i høj grad for sit arbejde med årgang 2007 hold 4. Peter fik pokalen overrakt på hjemmeadressen i Aksel Møllers have af Tommy og John Stevns, til stor overraskelse og glæde for Peter.  

"Du gør en forskel" pokalen tildeles i 2020 Lasse Berg Pedersen i sin rolle af holdleder, eller "TeamChef" som Lasse selv ynder at titulere sig, for klubbens flagskib (1.senior). Lasse formår med sin humor og øjenhøjde tilgang til spillere at gøre træning og kampe - lidt sjovere.

Der skal fra hele FA 2000 lyde et "Stort tillykke" til de to pokalmodtagere.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Luk