Menu

Ses vi 26/9-2020?

image
24. september 2020 kl. 13:28
Femte runde i turneringen er også 3. hjemmekamp. Tre dejlige sejre og en enkelt uafgjort har givet flotte 10 point og en top-3 placering til FA 2000. Lørdagens modstander er Slagelse B&I. Sidst vi mødtes blev det til en FA sejr på 5-3 efter 0-3 føring til Slagelse efter bare 7 minutter.
Gæsterne fra Slagelsen indtager i øjeblikket en placering midt i rækken.
Vi byder spillere, trænerstab og tilhængere velkommen til Frederiksberg Idrætspark med ønsket om en fair kamp og hvor det bedste hold vinder.
Vi håber at mange fra klubben vil komme og støtte klubbens Flagskib. Det er dog under mange forholdsregler, at vi kan invitere tilskuere til kampen.
-Der må på stadion maksimalt være 500 personer inklusiv aktører og personale, antallet af tilskuere er herefter bestemt af antal mulige siddepladser.
-Kom i god tid så der ikke opstår kø ved indgangen, de afmærkede respektafstande skal overholdes.
-Alle af DBU uddelte gratis adgangskort er annulleret. Scouts vil kun blive lukket ind såfremt der er plads.
-Kampen er forbeholdt hjemmeholdets tilskuere, som vil blive prioriteret. 
-Man får anvist en siddeplads, som skal benyttes under hele kampen, og kun forlades ved køb i kiosk og toiletbesøg.
-Alle krav om afstand, håndhygiejne og andre anvisninger fra vagter og officials på stadion skal følges.
-Skulle man opleve Corona symptomer i dagene efter at have overværet kampen, skal det meldes til klubben på kontor@fa2000.dk, således at vi kan oplyse andre om den potentielle smitterisiko.
Falkene er under skærpede forhold klar med masser af lækkerier.
Luk