Menu

Kampguide

image
Her kan du læse om din rolle som træner under kamp. 

Kampudtagelse
Kære trænere. Vi skal tænke os godt om. Hvordan ser holdet og spillerprofilerne ud? Modstanderholdet skal også have en god oplevelse. C-holdet skal ikke komme i klemme, fordi vi vil have et stærkt A/B-hold. Alle spillere er lige vigtige. 

Før kampen
Husk at skabe en god stemning og tryghed omkring holdet. Start eventuelt med en navnerunde, hvis ikke alle kender alle. Husk, at det vigtigste for vores breddeklub er, at skabe en god oplevelse for børnene. 

Tal gerne med modstanderne om vores måde at gå til kamp på i FA 2000. 
Gør spillerne mentalt klar på opgaven. Vær opmærksom på det, I har trænet ud fra årsplanen. Det betyder, at hvis I har arbejdet med vendinger, så vil vi gerne se at spillerne lykkes med vendinger i kamp.

Det er vigtigt, at oplægget ikke er for langt og at der kun er to-tre punkter. 
Inddrag gerne spillerne og læg vægt på spilforståelse og løsninger i spillet. 
Husk, at vi anbefaler at målmændene i FA 2000 ikke må samle bolden op på tilbagelægning fra U9, og at målmanden altid indgår i opbygningsspillet (dog naturligvis kun, hvis det giver mening for barnet som er på mål i kampen).

Under kampen
Træneren er spillernes hjælper. Din rolle er at udvikle spillerne (alle sammen).
I forhold til 25/50/25, så sørg for at spillerne løbende får nye pladser, så den typiske forsvarspiller bliver udfordret 25 % over niveau ved at spille angriber.  Træneren har alene ansvaret for tilrettelser og tilråb i løbet af kampen og sørger for at kampen bliver spillet ud fra vores principper om trivsel, fastholdelse og udvikling.

Sørg for at andre trænere og forældrene ikke kommer med tilråb. Forældrene står altid på modsatte side. Der arbejdes efter HAK (Halvdelen Af Kampen) og de mindste spillere skal også starte inde. Alle skal have samme mulighed for at udvikle sig (relativ alderseffekt).

Begræns dine tilråb. Lad spillerne selv finde løsningerne, men du skal sikre dig, at de arbejder efter dit oplæg og de temaer I arbejder ud fra. Stil hv-spørgsmål i pausen og efter kampen i forhold til kampens forløb.

Efter kampen
Giv feedback til spillerne efter kampen - vær konkret. For eksempel: ”Du lykkedes med din vendinger og blev dermed retvendt så du kunne spille bolden fremad, hvilket endte med mål”. Spørg altid til børnenes trivsel efter kampdagen og til hvad de har lært. 
 
Refleksioner
Børn stopper med at gå til fodbold på grund af manglende succesoplevelser. Holdet kan godt vinde 4-0 uden at det har været en god oplevelse for alle spillerne. Omvendt kan det sagtens være en succesoplevelse for alle at tabe 3-0. Resultatet er ikke det vigtigste. Spillerne ser ikke forbedring hvis det sker ofte at de vinder stort. Både individet, fællesskabet og børnenes relationer er vigtige! Der er ikke kun én sandhed på, hvad en C-spiller er, eller hvad niveau B er.
I spillet og til træning arbejder vi efter følgende model


JEG HAR BOLDEN


Beskytte bolden

Aflevere - hvorhen, hvordan og hvornår? 

Udfordre 1v1 – hvor, hvordan, hvornår? 

Afslutte – hvor i målet, hvordan og hvornår?


MIT HOLD HAR BOLDEN


Ud af skyggen-vinkel, afstand på forfinte-løb, overlap 

Gøre banen stor

Modtage aflevering – hvordan og hvorhen?


DE HAR BOLDEN


Placere mig hensigtsmæssigt i forhold til bolden samt med- og modspillere 

Forudse afleveringer, rydde afleveringer 

Spærre vejen for modstanderens boldholder 

Erobre bolden – hvor, hvordan, hvornår?